Skrevet d. 16/5
Vi forlod Simi i den tro, at vi skulle i et stræk mod Kreta, vejrguderne var ikke enig, så istedet blev det i første omgang til en tur til Halki, også kendt som lille ‘Simi’. Sammenligningen med Simi er lige for, da der er en lighed i havnepromenaden, der også her er ganske fin. Tilgengæld er der ikke meget liv på den lille ø, der da også kun har 52 faste beboer. Der er dog heller ikke meget liv i besætningen, vi spiser på restaurant lige ved skibet, og kan således tidligt trille ned i skibet, og gå til køjs. Næste formiddag efter morgenmaden er vi klar til at stikke afsted på det lange togt til Kreta, hvor der stadig er ca. 100 sømil til. Der er dog pludseligt andre faktorer, der spiller ind, vi kan således ikke få ankeret op, da det har sat sig fast i en tværgående kæde på ca. 10 meters dybde.! Den slags kæder er der naturligvis ikke skiltet noget om i Grækenland. Vi må derfor selv få ankeret op, hvilket er lettere sagt end gjort, da der ikke lige er nogle af os, der kan dykke ned på den dybde. Vi forsøger derfor istedet, at finde andre løsninger, som at forsøge at løfte kæden eller at trække ankeret frit med tov fra land. To timer senere er vi dog lige vidt, og vi ligger til igen, og forsøger at få hjælp fra lokalbefolkning. Hidtid har det set ud som om vores anstrengelser har moret de lokale fiskere ganske udemærket, så vi håber på lidt hjælp fra restaurantørerne. Heldigvis er der en der kender en dykker, der kan hjælpe os, og da han ikke er på baren, må han være hjemme! 10-15 minutter senere dukker der en mand, der vil gøre det, så prisen på 100 euro accepteres hurtigt, og han siger, han kommer tilbage med udstyr om lidt. Vi sætter os tilbage i båden og venter på at han henter flaske og andet – det undrer os derfor lidt, da den samme mand kommer plaskende ude i bassinget kun iført snorkel og svømmefødder. Han kommer hen til skibet og vi tager derfor fortøjningerne for at sejle hen og ligge lige over ankeret. Før vi når så langt, er manden dog allerede dykket hen og ned og har frigjort ankeret! Det var ret imponerende, og havde måske været de 100 euro værd, hvis man ellers havde nået at se det! Vi når ud af havnen, og vinden er rigtig, så vi sætter kurs direkte mod Kreta. Vi skyder god fart, og da vi når ud på mere åbent hav, bliver det også ganske høj sø med noget der ligner 3-4 meter bølger. Om de bare føltes så store skal ikke kunne siges, men det var i hvert fald for meget for undertegnede, der måtte i køjen, ÆV! Den lange sejlads er derfor beskrevet af Søren(Anders røg også i køjen!):
HAHA Mads og B. brækkede sig!! Men udfra devisen “what happens in Greece, stays in Greece” skal jeg undlade at komme med detaljer.Det var en ret hård men ellers en superfed sejlads og der var knald på når man stod ved roret. Vi havde en fantastisk flot solnedgang, og besluttede at fortsætte den direkte vej til Kreta i stedet for at gå i læ, for at slippe for at sejle i direkte modvind senere.
Jeg er ikke sikker på alle var lige glade for den beslutning 
Efter landkrabberne var gået i seng og mørket faldt på, fik vi et par whiskysjusser og hyggede os gevaldigt. Resten af aftenen forløb uden problemer, men når der var en stor bølge der brød ind over båden vågnede man lige op. Sent på aftenen var man godt sulten og nedkølet men Freddy brillierede ved at fremtrylle en fantastisk grønsagssuppe på trods af at det nærmest var umuligt at stå oprejst i kahytten. Jeg tog så tre timer ved roret og var efterhånden lidt mørbanket så jeg gik i seng. En fortørnet Mads kunne dagen efter oplyse at jeg snorkede efter to minutter
I løbet af natten går søren til køjs, og jeg går samtidigt op, og får den sidste times tid med. Det er en ret fed oplevelse af sejle igennem mørket, og stjernehimlen er langt kraftigere end man er vant til. Vi når i havn i Sitia på Kreta ved 5 tiden, godt brugte.
Næste dag er nærmest som at have tømmermænd, ihvert fald for undertegnede, dagen bliver brugt på at tulle lidt rundt i byen, men der er ikke meget aktivitet, vi bliver dog liggende, da de vi trænger til at være lidt i havn. Om aftenen er vi dog kvikket lidt op, ikke mindst da der kommer en flaske rom på bordet. Vi hygger os og ender med at smutte op i byen, for at kigge på det græske natteliv. Det viser sig dog at være temmelig domineret af græske mænd, så det er en begrænset fornøjelse. Man kan dog få en 0,2 liters Ouzo for 5 euro! føj, siger man efter et par af dem. 
Næste dag, d. 14/5 tager vi ud til Spinalonga-bugten, hvor blandt andet spedalskhedsøen/ Spinalonga-fortet ligger. Det er dog strid modvind derover, så vi går for motor hele vejen. Selvom der umiddelbart er mere læ inde i bugten, kommer der dog stadig meget kraftige vinde ned fra bjergene, og vi ligger os ind til kaj. Det er samtidigt første aften, hvor vi spiser nede i kabyssen, ellers har vi spist oppe. Det er dog også ganske hyggeligt at sidde i læ nede i kabyssen, og være elementerne ruske udenfor, ikke mindst stiger hyggen, da skipper hiver guitaren frem og giver et par numre.
D. 15/5 tog vi op på fortet og gav den som turister for en kort stund. Det er et spændende sted, men stadig mest bare noget gammelt skidt:-)
Efter badetur og frokost går vi ind til Akios Nikolaus, hvor vi bliver liggende indtil lørdag, hvor der står flyver til DK på programmet for nogle af os. Ved ankomst til Akios Nikolaus røg der dog pludseligt endnu en flaske rom på bordet, og humøret steg vanen tro. Vi hyggede os gevaldigt indtil vi bevægede os ud for at finde noget at spise. Rommen havde åbenbart steget søren til hovedet, da han lige pludselig kun kunne komme med ud at spise, hvis han var i brandmandsgreb, men det er jo selvfølgelig ikke noget problem for undertegnede:
Maden blev indtaget på en hyggelig restaurant, der ikke mindst brillierede via omgivelserne:
I dag d. 16/5 skal vi blot ligge lidt på stranden, og så finde ud af noget med bustransport til lufthavnen i morgen. Med andre ord bliver dette det sidste indlæg hernede fra, resten af turen bliver soldet op i druk, der er i hvert fald planer om et lille værtshus besøg, når vi rammer KBH lørdag kl. 23.30. Når vi er kommet godt hjem bliver der også tilføjet et billede-galleri til denne blog, so we’ll be back!
